Risikovurdering for advokat Dorte Wier og Advokatfirma Siboni, der samarbejder i kontorfællesskabet Wier & Siboni Advokater

efter § 7 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansieringaf terrorisme

Formålet med risikovurderingen er at identificere og vurdere de to advokatfirmaers risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme med henblik på at demonstrere forståelse for hvor og i hvilket omfang virksomheden er udsat for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Risikovurderingen skal foretages med udgangspunkt forretningsmodellen og omfatte risikofaktorer som er forbundet med klienter, produkter, transaktioner og geografiske områder.

Advokatfirmaernes forretningsmodel

Det gælder begge advokatfirmaer, at de ikke beskæftiger sig med sager, hvor risikoen for evt. hvidvask må vurderes som højere end i sædvanlige advokatforretninger, som f.eks. større pengeoverførsler, pengeoverførsler fra/til udlandet eller lignende.

Advokat Dorte Wier beskæftiger sig blandt andet med ledelse af retshjælpskontoret Dansk Kvindesamfunds Rådgivning, administration af almennyttige fonde og sjældent retssager. Hertil kommer undervisningsopgaver, og Dorte Wier har været ekstern lektor ved KU og RUC, censorformand ved AUC m.v. Advokatfirma Siboni beskæftiger sig blandt andet med ejendomshandler, straffesager og civile retssager.

Der er med udgangspunkt i Europa-Kommissionens supranationale risikovurdering og Statsadvokaten for Særlig og International Kriminalitet (SØIK) identificeret følgende risikofaktorer for sagskategorier omfattet af § 1, stk. 1, nr. 14 i hvidvaskloven:

• 1) køb og salg af fast ejendom eller virksomheder i Danmark,
• 2) oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, fonde m.v., normalt alene stiftelse af selskaber eller bestyrelse af fonde med en almennyttigt sigte
• 3) finansielle transaktioner vedrørende fast ejendom i form af belåning med pantebreve

Der foretages løbende risikovurdering vedr. disse opgaver.

Vurderingen af risici kan inddrage

• hvordan klientforholdet opstår og hvordan ydelsen leveres,
• hvilket produkt der skal leveres og hvortil det skal leveres,
• om der er komplekse forhold,
• om ejendommene der handles er dyre luksusejendomme eller almindelige boliger,
• om køber/sælger er udlænding eller bor langt fra ejendommens beliggenhed,
• om finansieringen passer til købers profil (lav belåning, kort løbetid på lån etc.),
• den reelle årsag til at beløb indbetalt til advokaten ønskes tilbagebetalt af klienten/klienten ændrer opdraget,
• er der led i sagsbehandlingen og transaktionen som kan medføre øget risiko for hvidvask af penge, (f.eks. ønskes beløb deponeret hos advokaten returneret til tredjemand, skal betaling for en ydelse sendes til tredjemand frem for sælger etc.)
• hvor høj risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme vurderes de enkelte områder at udgøre.

Advokatfirmaerne har på baggrund af den iboende risiko i virksomhedens forretningsmodel, og uden at inddrage risikobegrænsende faktorer som f.eks. forretningsgange og politikker identificeret og vurderet de ovennævnte risici ved virksomhedens behandling af sager omfattet af hvidvaskloven.

Denne risikovurdering skal løbende opdateres, hvilket betyder, at den skal opdateres ved væsentlige ændringer i risikoforholdene, herunder ved ændringer af forretningsmodellen som f.eks. ændringer i sammensætning af klienter og produkter. Risikovurderingen revurderes mindst en gang om året og opdateres efter behov.

her for at tilføje din egen tekst.